Poterne op! Selvtillidsopbyggende øvelse for bekymrede hunde

Nikuya sætter poterne op på maskinel i boligområdet

Skrevet af Laura - Legende Let Lydighed

Laura er grundlægger af Legende Let Lydighed. Hun arbejder i positive træningsmetoder baseret på samarbejde og leg, og med fokus på at minimere frustration i træningen - både for hund og menneske.

Det engelske indhold på siden er korrekturlæst og redigeret af Rebecca Warwick

maj 13, 2021

Er din hund bekymret? Det er mange hunde, og der er mange forskellige måder at angribe det på. En af mine absolutte favoritter er poterne op! Poterne op er en relativt simpel øvelse. Den handler kort sagt om at sætte forpoterne op på ting I møder ude omkring. Min erfaring er, at når en hund har udført en nem, givende øvelse omkring eller på et skræmmende objekt, så er der mindre sandsynlighed for at hunden bekymrer sig om det i fremtiden. Øvelsen inspirerer også hunden til selv at tage initiativ til at undersøge nye ting, i stedet for at bevæge sig væk fra dem.

Der er forskellige måder at lære din hund øvelsen på, og jeg vil gennemgå de to mest almindelige metoder nedenfor om lidt.

Men først skal vi se på hvad du skal vide om øvelsen, inden du begynder. Den første ting du skal være opmærksom på, er at du er nødt til at sætte kommando på denne øvelse. Grunden til at du er nødt til det, er et simpelt sikkerhedshensyn. Du er nødt til at have kontrol over hvad din hund sætter poterne op op, fordi det simpelthen ikke er alt der er sikkert at sætte poterne op på. Den kontrol får du med en kommando. Min valgte kommando er “poter”, simpelthen fordi jeg var uinspireret og allerede brugte “op” til noget andet. Du kan selvfølgelig bruge det ord du nu engang føler for. Det handler om hvad der passer til dig, og din træning.
Den næste ting, du skal være opmærksom på, er en forlængelse af afsnittet ovenfor. Når du bruger den her øvelse, skal du være sikker på at der ikke er noget der kan gå galt for din hund. Hvis din hund kommer til skade, også selvom det ikke er alvorligt, under denne øvelse, så bliver øvelsen ubrugelig for dig til at opbygge din hunds selvtillid fremover. Så tænk dig rigtig godt om, før du giver din hund besked på at sætte poterne op. Jeg bruger stationære ting som sten, træstubbe og lignende under indlæring af øvelsen. Når indlæringen er på plads, kan du bruge mere fleksible ting, men hvis der for eksempel er hjul på de objekter du vil have din hunds poter op på, så lås enten hjulene først, eller få en ven til at holde den. 
Den sidste ting du skal være opmærksom på, er gode mannerer. Hvis din hund er bange for eksempelvis gartnerens ladvogn, så spørg først! Sætningen “hey, min hund er bekymret for din bil. Er det OK hun sætter poterne op på den?” kan du komme rigtig langt med.

Indlæring af øvelsen

Metode 1:

Find et objekt din hund kan sætte poterne op på. Det kan være en omvendt balje, en kagedåse, en skammel eller lign. Sæt dig på gulvet med objektet foran dig og kald hunden hen. Når hunden komme i nærheden af objektet, markerer du og giver den en belønning. Du skal belønne direkte i munden på hunden.
Smid en godbid bag hunden, så den går væk fra objektet og gentage øvelsen. Efterhånden som hunden er tryg ved at gå hen til objektet, kan du øge kravene, og vente med at markere til hunden kommer tættere på objektet, eller interagerer med det på en eller anden måde. Hvis din hund sætter en pote på, holder du en lille fest og giver hunden en jackpot med flere godbidder, inden du resetter hende.
Fortsæt med at forme adfærden til hunden villigt sætter begge forpoter op på objektet når du kalder den hen. Herefter kan du sætte kommando på. Kommandoen sætter du på ved at sige den i det hunden er ved at sætte poterne på objektet og gentage det 20-30 gange. Gentag til hunden kan følge kommandoen.

Metode 2:

Den anden måde at indlære denne adfærd på, er ved at lokke den op på objektet. Sæt en godbid foran hundens næse, og før den lidt hen mod objektet. Når hunden følger godbidden, markerer du, og belønner med godbidden. Lok den i små trin, og beløn for hver gang hunden kommer nærmere på objektet. Kommandoen tilføjer du på samme måde, som med metode 1. Hvis din hund allerede er skarp i at følge en godbid på denne måde, er det den hurtigste måde at få denne adfærd på. Jeg foretrækker dog metode 1, da jeg bedst kan lide at hunden tænker selv og prøver sig frem.

Når din hund har styr på kommandoen, kan du begynde at generalisere øvelsen til andre objekter. Nogle hunde drager fordel af at man peger på genstanden, samtidig med at man giver kommandoen. Nu er du klar til at tage showet med ud i verden!

Nikuya med poterne oppe på en en klatreboks
Nikuya med poterne op på en brandhane

Poterne op! – i hverdagen

For at bruge øvelsen i hverdagen, skal din hund være så sikker i øvelsen, at den uden at tøve, sætter poterne op på kommando. Er din hund der, kan du begynde at bede om adfærden ude i verden. Hvis din hund viser tydelig angst omkring de objekter du vælger, skal du starte med nemmere objekter, hun er vant til at færdes omkring. Det kan være kampesten, trappetrin, eller bænke i dit nærområde. Ting din hund normalt vil snuse til. Lav øvelsen på kendte ting i den første tid, før du går videre til de ting din hund bekymrer sig over. Når din hund er tryg ved at lave øvelsen på kendte objekter, kan du udfordre jer selv lidt. Husk at det er din hund der sætter grænsen for hvor hun vil sætte poterne op. Hvis hun ikke vil, så er det OK. Find en anden ting at sætte poterne på, og vend tilbage til det andet objekt senere.

Som hovedregel, belønner jeg ikke adfærden når jeg er ude, hvis hunden gør det uden at få kommandoen. Det bunder i sikkerhedsaspektet jeg nævnte tidligere. Af sikkerhedshensyn, er det nødvendigt at hunden kun belønnes når den gør det på kommando. Det er for at minimere risikoen for at hunden sætter fødderne op på hvad som helst. Du kan forebygge dette ved at være proaktiv. Hvis din hund nærmer dig et objekt, og du mistænker at hun vil sætte poterne op, giver du hende enten kommandoen, eller kalder hende væk før hun når derop. Det er ikke vigtigt hvilken løsning du vælger, men hvis objektet er sikkert, vælger jeg som regel at give dem en kommando. Nu ved du hvad poterne op går ud på, og du er klar til at gå ud i verden og sætte poterne op!

God tur!

Nikuya med poterne op på maskinel mens hun undersøger det

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Måske kan du også lide…

Hunde og Gadgets

Hunde og Gadgets

Hvad er det bedste udstyr til at stoppe min hund i at trække i snoren? Hvad er det bedste anti-gø-halsbånd? Eller...

Klar, Parat, Jagt!

Klar, Parat, Jagt!

Den første regel for et indkald, er at man aldrig må kalde på hunden når der er masser af distraktioner omkring den,...

Høflig Hund – Dørmanerer

Høflig Hund – Dørmanerer

Verden udenfor er stor og spændende, og når man bare er hund, kan det være svært at holde begejstringen tilbage når...

body.single article.has-post-thumbnail > img:nth-of-type(1) { width:auto !important; height:auto !important; } body.single article.has-post-thumbnail .et_post_meta_wrapper > img:nth-of-type(1) { width:auto !important; height:auto !important; }