Én til mig, én til dig!

Billede af Akira liggende foran en bakke sushi

Skrevet af Laura - Legende Let Lydighed

Laura er grundlægger af Legende Let Lydighed. Hun arbejder i positive træningsmetoder baseret på samarbejde og leg, og med fokus på at minimere frustration i træningen - både for hund og menneske.

Det engelske indhold på siden er korrekturlæst og redigeret af Rebecca Warwick

april 10, 2021

En leg til at forebygge at din hund stjæler mad fra dig. Denne leg er en jeg har udviklet sammen med mine hunde, på baggrund af at læring skal være sjovt og hyggeligt. En anden drivkraft i udviklingen af denne øvelse var også at klassiske øvelser til at få hunden til ikke at tage mad, involverer en del frustration fra hunden, der hurtigt gør legen mindre sjov.

Start med en håndfuld mad eller godbidder. For komfortens skyld, giver det god mening at lege legen siddende på gulvet, mens hunden ligger foran dig, men hvis et andet arrangement virker for dig, så er det også helt fint.

Placer 3 stykker mad foran din hund, ét stykke ad gangen og lad hende spise dem efterhånden som du placerer dem. Så placerer du én hos dig selv, og så hurtigt som muligt en hos din hund, efterfulgt af 2 mere, før du placerer en hos dig selv igen.

Gentag mønstret omkring 10 gange. Husk at placere din egen bunke langt nok væk fra hunden til at den skal yde en indsats for at få fat i den, i forhold til t tage sine egne godbidder. Hvis det betyder at den skal ligge bag dit ben, så er det helt i orden.

Efter du har gentaget ovenstående mønster for hunden en 10 gange, burde den have forstået det grundlæggende koncept. Hvis du er i tvivl om din hund har forstået det helt, kan du gentage øvelsen et par gange, indtil du er sikker. Det næste trin er at når det er “din” tur til at få godbidder, så placerer du 2 stykker hos dig selv, i stedet for en, for hver gang to har placeret 3 stykker hos din hund. Igen kører vi med repetitioner af 10, eller flere hvis du og din hund har brug for det.

Du kan nok gætte det næste trin, men jeg vil gennemgå det alligevel. I dette trin placerer du 3 stykker hos dig, for hver 3 stykker din hund får. Gentag trinnet 10 gange, eller til du er sikker på at din hund har styr på det.

Nu er det tid til at du skal have mere end din hund. Så den her gang får din hund kun to stykker, mens du får 3. Hvis din hund har svært ved det, skal du gå tilbage til forrige trin og bruge lidt mere tid på det. Ellers er det igen 10 repetitioner.

I de følgende trin bygger vi din hunds tålmodighed op. Vi gør det den modsatte vej af hvordan vi startede, hvilket vil sige vi giver hunden færre godbidder end vi selv får. I dette trin skal du have 3 stykker for hver gang hunden får et. Husk at lægge stykkerne et ad gangen.

Når I har rigtig godt styr på de indledende øvelser, kan du begynde at variere fordelingen af godbidder. Det eneste der er vigtigt, er at du ikke presser din hund længere end den kan klare. Hvis hunden begynder at give din bunke opmærksomhed, så får du for mange, og hun får for få.

En sjov variant af dette trin er at give din hund stykker fra din egen bunke på tilfældige tidspunkter i stedet for at servere fra dem i din hånd. Du kan se et eksempel i videoen herunder:

Når din hund er blevet rigtig god til at ligge stille og slappe af mens hun venter på at du serverer, kan du begynde at flytte din bunke tættere på. Vi kan også tilføje et “din” signal til at signalere til hunden hvilke godbidder der er hendes. Du tilføjer signalet ved blot at sige det når du lægger en godbid til hunden.

Husk at hvis din hund giver din bunke opmærksomhed, så er din bunke kommet for tæt på, for hurtigt.

Gentag dette trin indtil hunden forstår at de godbidder der bliver serveret med signal er hendes og dem der ikke gør er dine. Hvis din hund tager godbidder der ikke er givet signal for, er du nødt til at gå et par skridt tilbage i processen, flytte din bunke lidt væk og gentage indlæreingen af signalet til hunden forstår det.

Jeg har lavet en problemløsningssektion i min video, men jeg vil gerne gennemgå den her alligevel, for hvad gør man hvis hunden dykker efter din bunke?

Jeg anbefaler at du bevæger dig hurtigt og præsenterer hunden for en godbid lige under næsen på hunden og guider den tilbage på plads og belønner for det, mens du flytter din bunke længere væk med den anden hånd. Du kan se processen i videoen.

Det kan lyde som om at jeg belønner hende for at gå efter min bunke, men i virkeligheden flytter jeg hendes opmærksomhed fra det hun var på vej til og giver hende noget hun godt må få i stedet. Hvis jeg blot fjernede den “forbudte” bunke, ville jeg øge frustrationen og legen ville holde op med at være sjov og det er vi virkelig ikke interesserede i.

Et andet trick til problemløsning er simpelthen at levere de godbidder din hund må få, længere væk fra dig, som du kan se i klippet. Bare nok til at flytte deres opmærksomhed væk fra min bunke, og hen på de godbidder de gerne må få. Læge mærke til hvor fint hendes nye position gør min bunke mindre tilgængelig for hende og giver mig lidt plads til at gøre vores setup nemmere for hende.

Vi har et par sekunder tilbage for et top-tip: Med alle øvelser der involverer selvkontrol, er det en rigtig fin ting at bruge små hjælpere som eksempelvis måtter til at støtte din hund og gøre vejen til succes lettere for hende.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Måske kan du også lide…

Hunde og Gadgets

Hunde og Gadgets

Hvad er det bedste udstyr til at stoppe min hund i at trække i snoren? Hvad er det bedste anti-gø-halsbånd? Eller...

Klar, Parat, Jagt!

Klar, Parat, Jagt!

Den første regel for et indkald, er at man aldrig må kalde på hunden når der er masser af distraktioner omkring den,...

body.single article.has-post-thumbnail > img:nth-of-type(1) { width:auto !important; height:auto !important; } body.single article.has-post-thumbnail .et_post_meta_wrapper > img:nth-of-type(1) { width:auto !important; height:auto !important; }